Undgå vand i kælderen med et højvandslukke

Jeg sikrer din kælder, din brønd og din tryghed

Et højvandslukke er ikke nødvendigvis det mest charmerende eller interessante emne. Mange mennesker ved faktisk slet ikke, hvad et højvandslukke er. Er du nysgerrig på at blive klogere? Måske ikke nødvendigvis på et højvandslukke, men snarere på hvordan du kan blive tryggere i dit hjem ved hjælp af et højvandslukke. Følg med herunder.

Tryghed er et grundlæggende behov

Mennesket har fysiske behov, sociale behov, behov for anerkendelse og behov for selvrealisering. Derudover er et af menneskets grundlæggende behov tryghed. For det moderne, vestlige menneske kan det blandt andet betyde økonomisk eller måske forsikringsmæssig tryghed. Men ofte forbindes tryghed med hjemmet. Der hvor vi står op om morgenen. Der hvor vi går i seng. Der hvor vi er sammen med familien, fejrer højtider og griller med naboerne. Hjemmet er et helle, en komfortzone og en følelse af tryghed. Derfor er det også vigtigt, at du sikrer dit hjem mod ødelæggende og tidskrævende vandskader. Det er her, et højvandslukke kommer ind i billedet.

Skæver du også bekymret mod himlen, når regnen i timevis står uregerligt ned i lårtykke stråler? Kraftige skybrud rammer især den danske sommer, og når store mængder regn falder på kort tid, betyder det ofte, at kloaksystemet fyldes, så spildevand skyder op i kældre og fra afløb.

Oversvømmelse i kælderen kan medføre store omkostninger, besværlige forsikringssager og ikke mindst tab af ejendele med stor affektionsværdi. Skader på gulv, vægge, døre, paneler og inventar er en ærgerlig affære, som de færreste har kalkuleret med i en allerede travl hverdag. Som grundejer har du selv ansvaret for oversvømmelser på kælderniveau, og derfor er det helt essentielt, at du har gjort dig overvejelser om hvilke forebyggelser, markedet tilbyder.

Heldigvis kan du selv forebygge en kælderoversvømmelse. Her er den bedste og oftest brugte løsning et højvandslukke installeret af en autoriseret og kyndig kloakmester.

Et højvandslukke forhindrer, at tilbageløbende kloakvand kommer op gennem afløbet og ud i din kælder. Et højvandslukke er et stykke fabrikeret afløbsledning med kontraklapper. De indbyggede klapper skaber en effektiv sluse som åbner, når spildevandet løber ud af huset. Samtidig lukker klapperne, når kloakvandet presses ind udefra. Højvandslukker findes i mange forskellige udformninger, men det mest almindelige højvandslukke monteres på hovedledningen, så samtlige ledninger er sikret. Det er også muligt at montere et gulvafløb, hvor håndvandslukket er indbygget. Et højvandslukke er en både solid, billig og effektiv løsning.

Et højvandslukke kan fungere både automatisk og manuelt. Det fungerer godt i de kælderniveauer, hvor afløbene sjældent er i brug. Den manuelle del af et højvandslukke virker på den måde, at det som udgangspunkt altid skal være lukket, når det ikke bruges. Når højvandslukket er lukket, vil det sikre og fastholde sikringen 100 procent.

Hvis der skulle opstå et behov for bruge afløbene, kan man altid åbne det manuelt. Selvom du åbner for det manuelle højvandslukke, er du stadig sikret – der sidder nemlig en automatisk højvandslukke, som vil sætte ind, hvis der skulle blive brug for det.

Fyns Afløbsteknik: Autoriseret kloakmester

Bag Fyns Afløbsteknik står jeg, Morten Chylenski. Jeg arbejder som selvstændig kloakmester på Fyn og arbejder hver eneste dag med at lytte, rådgive og naturligvis fikse. Jeg er autoriseret og dedikeret, og derfor ser jeg det som min fornemmeste opgave at skræddersy løsninger til lige netop dit behov.

Fyns Afløbsteknik ApS har mange års erfaring med at sikre de danske hjem i tilfælde af voldsomme skybrud. For os er det et privilegium at skabe tryghed gennem høj kvalitet, effektivitet og pålidelighed. Vi lytter til dine behov og går altid en ekstra mil for at imødekomme dine forventninger med kyndig rådgivning, produkter af høj kvalitet og specifikt tilpassede løsninger.

Du behøver ikke at vide noget om højvandslukker, kloakinstallationer eller renovering. Vi guider dig gennem processen, så du altid kan mærke, at du er i trygge hænder.

Uforplgitende Tilbud

Kontakt os neden for og få et uforpligtende tilbud